1. Jón fra Tyrevoldsdal DK2010100446

På Tyrevoldsdal har vores avl så høj kvalitet, at vore bedste handyr har hingstekvalitet, både når man ser på individet og på afstamning og BLUP.
Selvom det er et stort arbejde at udvikle en god hingst og drive bedækningsaktivitet, er det gennem de sidste 20 år blevet en fast del af vores liv, og vi har glædet os over kontakten med alle de interesserede hoppeejere og det at kunne følge med i resultaterne af vores hingsts mange afkom.

Siden 2013 har vi kunnet glæde os over vores dejlige hingst Jón, både som luksusridehest og som meget fin avlshingst.

Jón fra Tyrevoldsdal er egen topavl, kåret med B:8.35 – R:8.35 = T: 8.35.

Vi udlånte Jón ud i 2020 til Henriette Hindbo, der siden oktober 2020 har redet og trænet Jón.
Dette har resulteret i mange fine placeringer i sporten og bl.a. 1 plads til DM i Gæðingakeppni 2021.
Jón og Henriette er et fantastisk harmonisk og smukt par, og vi har besluttet her i 2021 at sælge Jón til hans soulmate.
Hvis du vil have et Jón føl skal du henvende dig til www.henriettehindbo.dk
eller ringe på mobil: 2183 9686.
Vi ses måske til en af fællesturene i fremtiden, nu har vi jo tid til det. 😃

I pipelinen har vi dog p.t. et lovende hingsteføl, Kjartan fra Tyrevoldsdal. Importeret i moders liv.
Morfar: Steggur fra Hrísdal, bl.a. vinder af t1. Masters Reykjavik 2019
Mor: Feykja fra Margréthehofi (efter 1.kl. mor):
Far: IS2012188095 – Kveikur frá Stangalæk1 – Verdens højest kårede 4-gænger.

Så hvem ved, måske vi dukker op med en avlshingst igen..?