Tyrevoldsdal Islandsheste drives i dag af Lotte Andreassen.
Indtil d.14/11 2021 var vi to om stutteriet, men desværre forlod vores kære Peter Frederiksen denne verden.

Jeg brænder stadig for livet med vore heste og er dybt engageret i avl, opdræt, træning, undervisning og ridning af vore islandske heste,
uanset om det er på fælles ture eller i stævnesammenhæng.

Tyrevoldsdal Islandsheste ligger centralt placeret i det smukke, østjyske søhøjland syd for Skanderborg sø og kun 6 km fra motorvejsafkørsel 54 ved Ejer Bavnehøj.

Her har vi fine faciliteter til arbejdet med hestene: Ridehus med bokse og løsdrifter, ovalbane og store græsarealer og smukt rideterræn.

Vores ambition er at avle smukke og velbyggede islændere, langbenede og stærke og med masser af hår. Og måske det allervigtigste for: Heste med det bedste, samarbejdsvillige sind, så de kan rides med fornøjelse af de fleste, uanset om det er på tur, i sport eller i seriøse øvelser på dressurbanen.