Sakarias fra Tyrevoldsdal er det gyldne match mellem 4-gænger hoppen Silja fra Tyrevoldsdal, kåret med 7.90 som 4-gænger og vores fantastiske Jón fra Tyrevoldsdal. Silja leverede sit føl i næsten samme minut, som vi kom hjem fra en rideweekend på Slette Strand. 1 måned over terminen og meget færdig. Kæmpestor, og mest tøltende. Godt klaret af en søn efter en hoppe, der aldrig frivilligt har taget et tølttrin. Vi venter os meget af den smukke og venlige kæmpe 🙂